Dette forløb egner sig til dig, som også ønsker at opnå balance i mave og sind (bl.a. mindre stress og bedre fordøjelse) – men som ikke ønsker at dyrke yoga. (Ønsker du en mere dybdegående praksis og mere bevægelse i kroppen, kan du undersøge om den fulde version af forløbet er noget for dig).
Din krop og psyke hænger sammen – og påvirker hinanden. Og dette gælder også din fordøjelse og dine tanker samt følelser. For det er nemlig sådan, at fordøjelsesproblemer kan give anledning til stress, nervøsitet og angst – og stress, angst og nervøsitet kan give flere fordøjelsesproblemer. Det er lidt af en ond cirkel, som kan være svær at bryde. Men i dette forløb forsøger vi netop det – at bryde den onde cirkel! – og skabe mere balance mellem mave og sind ved bl.a. at blive mere opmærksomme på tankemønstre, mindske tankemylder og berolige nervesystemet gennem meditation og afspænding.
Forløbet egner sig særligt til dig, som oplever en eller flere af følgende:
- Fordøjelsesproblemer såsom mavesmerter, forstoppelse, oppustethed, “nervøs mave”, kvalme og lignende*
- Nervøsitet, bekymringer, ængstlighed og/eller stress i forbindelse med dine fordøjelsesproblemer (f.eks. stress forbundet med symptomer, nervøsitet for “om nu jeg får ondt i maven til arrangementet i morgen”)
- Uro i kroppen og/eller uro i sindet i form af f.eks. tankemylder
I løbet af forløbets 6 uger, vil der være fokus på:
- At få ro på nervesystemet (uge 1+2)
- At blive bevidst om og give slip på smerter og spændinger (uge 3)
- At få gang i fordøjelsen (uge 4)
- At opbygge et kærligt forhold til din fordøjelse og til din krop (uge 5+6)
I uge 1+2 har vi fokus på at få ro på nervesystemet og på håndtering af smerter og spændinger. Når vi kommer ned i gear bliver det parasympatiske nervesystem mere aktivt. Det er denne del af nervesystemet, som ofte kendes som “rest and digest” (hvil og fordøj), da vi netop fordøjer vores mad bedre, når vi er i hvile. Viden om nervesystemet og fordøjelsen introduceres også i uge 1. Derfor arbejder vi altså allerede her på at få sat lidt mere gang i fordøjelsen – på en hensigtsmæssig måde. Såfremt du er generet af meget hyppig afføring, så kan det også være hensigtsmæssigt at komme helt ned i gear, da nervøsitet og et ‘højt gear’ omvendt også kan stresse fordøjelsen. Du kan altså være med, uanset om du oplever forstoppelse, hyppig afføring eller måske en blanding. Fokus i dette forløb er netop på: Balance – hverken for meget, eller for lidt.
I uge 3 blive introduceret for endnu flere forskellige hjælpemidler til at håndtere eventuelle smerter og spændinger, der kan være forbundet med fordøjelsesproblemer.
I uge 4 er fokus på at få (yderligere) gang i fordøjelsen, og i uge 5+6 arbejder vi på at opbygge et kærligt forhold til vores fordøjelse og til vores krop. Ofte får vi et anstrengt forhold til vores mave og krop, når vi oplever udfordringer med den, og dette gælder også for fordøjelsen. Vi kan ærgre eller irritere os over, hvorfor vi skal have ondt, have udfordringer og blive påvirket i hverdagen. I processen med at skabe balance i mave og sind kan det være afgørende at få ændret forholdet til din fordøjelse. I denne del af forløbet vil en stor del af undervisningen have fokus på selvkærlighed, omsorg for din krop og taknemmelighed for alt det, din krop kan og gør.
*Oplever du meget stærke eller nyligt opståede mavesmerter og/eller symptomer, eller er du nervøs for din tilstand, vil jeg altid anbefale dig at opsøge egen læge først, både for at udelukke eventuel bagvedliggende sygdom, samt for at høre om eventuelle forbehold, du bør tage.