3 måder at berolige dit nervesystem

Mærker du kropslig eller mental uro? Sitren, tankemylder, spændinger eller smerter?

Så kan det være, at du har brug for at få ro på dit nervesystem. Med hvad vil det sige?

 

Rigtig mange mennesker lever i dag et liv i fuld fart, hvor der sjælendt gives god tid – sådan rigtig god tid – til at finde ro og slappe af. Befinder vi os ofte i en tilstand af travlhed eller stress, kan vores nervesystem få sværere ved at regulere sig selv, og vi kan få en følelse af, at vi ofte befinder os i ‘fight or flight mode’. Det vil sige en tilstand, hvor kroppen er klar til at kæmpe eller flygte. Dette kan bl.a. sætte sig i kroppen som en følelse af sitren, kropslig og mental uro, tankemylder, spændinger, fordøjelsesproblemer og smerter. 

 

For at ‘berolige dit nervesystem’ kræver det, at du giver dig selv tid til at slappe af og skrue ned for travlheden. Ved at give både krop og sind ro, kan du bevæge dig fra ‘fight or flight mode’ til ‘rest and digest mode’. Alt hvad du kan komme i tanke om, som giver dig en følelse af kropslig og mental ro, kan give dig ro i nervesystemet. Herunder giver jeg dig alligevel tips til 3 måder, du kan berolige dit nervesystem:

 

1. Læg sociale medier og gerne elektronik væk, og giv dig selv lov til at være til stede lige nu og her – uden en masse distraktioner og konstante stimuli i form af lyde, billeder, videoer, nyheder m.v.

2. Skab en rar stemning omkring dig og i dit hjem: hvad enten det betyder, at du tænder stearinlys, sætter rolig musik på, skruer ned for belysningen eller finder på noget helt andet – vigtigst af alt er, at du prøver at skabe rolige omgivelser og en rar atmosfære omkring dig

3. Ønsket, behagelig berøring kan øge niveauet af velværehormonerne oxytocin og serotonin i kroppen. Giv dig selv en massage, smør dig ind i creme eller olie, eller få en, du føler dig tryg ved, til at give dig et langt kram, massage eller anden behagelig berøring 

 

Listen over måder du kan berolige dit nervesystem på er meget længere end du ser her, men det kræver i virkeligheden blot, at du giver dig selv lov til at lave noget, som DU synes er rart og afslappende. 

 

Har du brug for hjælp til at finde ro? Jeg vil gerne hjælpe dig og støtte dig, og tilbyder bl.a. privat undervisning inden for yoga, meditation og afspænding, samt online forløb og hold. Du kan kontakte mig via kontaktformularen eller via mail på kontakt@sofiesoekvist.dk.

da_DKDansk